Jeg tager med stor fornøjelse ud og holder foredrag og workshop. Indholdet aftales fra gang til gang. Forudsætningen er dog, at børnene på forhånd har læst en eller flere af mine bøger, da dette giver anledning til levende og sjove diskussioner og spørgsmål.
Honorar for foredrag aftales fra gang til gang. Et foredrag koster typisk 5.000 kroner + transport. (kørselsgodtgørelse efter Skat’s 2012-takst, 3,80 kroner pr. kilometer eller dækning af offentlig transport hvis praktisk muligt).
Honorar for skriveworkshop aftales fra gang til gang afhængig af kursets længde.
Obs, nyt i foredrag: Ebøger i skolebiblioteket
Hvad er status på ebøger til børn? Børnebogsforfatteren Morten Dürr har fået udgivet mere end 20 ebøger. Ved dagens foredrag fortæller han om sine erfaringer med at konvertere den trykte bog til ebog. Hvordan man sikrer et meningsfuldt forhold mellem illustration og layout i det digitale domæne. Hvordan ebøger dikterer en ny arbejdsproces mellem forfatter, illustrator og forlag. Samtidig giver han eksempler på vellykkede ebøger samt hvilke muligheder ebogen tilbyder i form af animationer, video og andet beriget indhold. Morten Dürr vil afslutningsvis tematisere formidlingen af danske ebøger med udgangspunkt i forårets forsøg med gratis udlån af hans ebøger gennem CFU-systemet – og lægger op til en debat om skolebiblioternes rolle i formidlingen af ebøger til børn.

[...] Foredrag [...]
i skolen laeser vi kessler-effekten
Hej Chiara, lyder godt! Ha´ en god sommerferie (inden længe)