“Bomben i madkassen”, “Djævledukken” samt “Lines rekordbog” er udkommet som ebøger

I dag er tre af mine bøger udkommet som ebøger. Det særlige ved disse e-bogsudgaver er, at de er specielt formateret til ipad og andre tablets. Det betyder, at bøgerne fremstår i ægte bogformat, med illustrationer som breder sig hen over midten. Det ser i al beskedenhed fantastisk flot ud! Samtidig er den åbne typografi bibeholdt, hvilket er særligt vigtigt for børnelæserne. Alle bøgerne er letlæste og henvender sig til aldersgruppen 1. – 4. klassetrin.

Bomben i madkassen:

Michael bliver drillet af de store drenge. Men en dag får han nok … han vil have hævn!

“Budskabet, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, behandles så underholdende at bogen vil blive et hit”
(Lene Nissen, Lektørudtalelse DBC)

Djævledukken

Karl får en bugtalerdukke i fødselsdagsgave. Det er en magisk dukke, den taler helt af sig selv.
En djævledukke!
Den siger alt det, som ikke må siges.
Karl bliver skældt ud af læreren. Han bliver lovet tæsk af klassens rod, Søren. Det er alt sammen djævledukkens skyld.
Men så stjæler Søren dukken. Og det skulle han ikke have gjort …

“Bogen er spændende uden at være uhyggelig. Sproget er rapt og mundret med korte sætninger, læsevenlig typografi og god linjeafstand. De enkle grafiske s/h billeder på hver 2-3 opslag understøtter historien rigtig fint, og dukken ser meget ond ud … Letlæst gyser som udover at være spændende og underholdende også har noget på hjerte omkring drillerier.”  (Pia Boisen Michelsen, lektørudtalelse DBC)

Lines rekordbog

Line ønsker sig en rekordbog, men hendes far har ikke råd.
Så laver hun sin egen rekordbog.
En bog med verdens grimmeste hund, den farligste kat og de rødeste roser.
Lines far skal også med i bogen.
Han kan nemlig sætte rekord i at drikke øl.

“Morten Dürr fortæller de allerenkleste historier om sorg og svigt og et lille lys i enden. Det er indtil videre blevet hans vej. Dürr i dur. Men optimismen er altid velbegrundet, og den bliver serveret i et stilfærdigt usentimentalt tonefald.” (Steffen Larsen, Dagbladet Politiken)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s