“Danmark Læser” kampagnen – er det en vits?

Kulturministeren vil have danskerne til at læse flere bøger. Det mål skal nås via en oplysnings- og formidlingskampagne, som hun kalder “Danmark Læser”. Baggrunden beskriver hun i dag – i en kronik i Dagbladet Politiken. Det er svært at være uenig i ministerens fine betragtninger og man må anderkende hendes hensigt. Alligevel føles hendes kampagne som en dårlig vits – endda en provokation. I hvert fald for mange af os der er beskæftiget indenfor faget. På nærmeste hold har vi kunne følge nedskæringerne på skole- og folkebibliotekernes bogindkøb – samt nedskæringerne på fagfolkenes formidlingsindsats. Det er  den nidkære, daglige indsats – ikke mindst på landet skoler – som vil afgøre, om Danmark læser. Ved at forbedre rammebetingelser for disse aktiviter, ville man nå længere.

Reklamer

6 thoughts on ““Danmark Læser” kampagnen – er det en vits?

  1. Har svært ved at se, at din kritik er relevant. Det lyder på mig som om du har skrevet en kommentar til “Danmark køber bøger”; mens det er “Danmark læser.”

    Jeg er spændt på at se, hvilke succeskriterier der bliver opstillet for kampagnen. Jeg gætter på, at såfremt der opstilles kriterier så bliver de vage om så godt som umulige, at måle effekten af.. medmindre det da bliver endnu en kampagne, der tæller Facebook-likes, medieomtale, tweets og lign.

    /Ole

    • Hej Ole. Det har du ret i. Men det værste er faktisk ikke manglende bogindkøb. Det store problem – og det hører jeg igen og igen i skolerne, når jeg holder foredrag, er at eksempelvis skolebibliotekarerne gang på gang blev beskåret i deres timer og deres mulighed for at afholde møder omkring materialeudvælgelse. Det betyder, at forlagene spytter 1.300 børnebøger ud hvert år – men ingen når at opdage, at de eksisterer. Udbud og efterspørgsel mødes ikke – begge dele findes – men strukturen knækker på midten.

      • Hej Morten
        Du har helt ret i din kritik af besparelserne på bogformidlingen på folke og skolebibliotekr – men det virker besynderligt at bruge den kritik til at nedgøre Danmark Læser kampagnen. Det er jo en kampagne, der som noget nyt er rettet mod alle aldersgrupper, ikke bare skolebørn. Samtidig er det frie midler, som ikke SKAL gå til at lave en rigid kanon, men som skal gå til de bedste initiativer som kommunerne altså ‘vi’ kan finde på. Der er faktisk et ganske usædvanligt bottom-up perspektiv i det her. Det er jo utroligt, så meget man kan gøre med lidt midler i forhold til ingen midler, når det kommer til events og andre lokale opmærksomhedsskabende initiativer.
        Mener du seriøst, det er mindre provokerende ikke at gøre noget i forhold til at gøre det lidt man nu kan?

  2. Hej Frederik,
    Jeg er ikke ude på at nedgøre aktørerne indenfor formidling af bøger – ej heller dem, som vil tage initiativet, ansøge om puljemidlerne og få gang i de lokale aktiviteter. Men det er mit indtryk, at der er masser af gode ideer og tiltag, som allerede er prøvet med god dokumenteret effekt – men dernæst skrottet pga. besparelser. Det finder jeg uhyre ærgerligt. Fra politisk hold føles kampagnen som en måde, at score nogle nemme point. Det er denne dagsorden – indbildt eller ej – som jeg provokeres af. Så ja, mit indlæg er negativt stemt overfor kampagnen – men det skal ses i denne kontekst. Hvis der kommer nogle gode resultater ud af kampagnen, er jeg den første til at juble. Men hvis det viser sig, at de gode resultater blot er tiltag, som vi allerede kender – og som er sparet væk – vil jeg få mine bange anelser bekræftet.

    • Hej Morten
      Jeg læser bestemt ikke, at du kritiserer de aktive formidlere – min anke, hvis man kan kalde det det, er egentlig blot begrundet i, at jeg glæder mig over kampagnen og ser en mulighed for at indvolvere nye kræfter i litteraturformidlingen, som kan komme med nye ideer. Ministeriet lægger jo eksplicit optil partnerskaber med fx idrætklubber, hvilket egentlig ikke er så dumt set. Nu bliver vi faktisk spurgt: Hvordan få vi nye grupper til at læse? Det er ikke fastlagt, hvilke gruppe og det er helt frit, hvilke tiltag man kan tænke sig. Så spørgsmålet er – hvad gør vi herfra? Hvordan får man fx mænd i den erhvervsaktive og yngledygtige alder igang? Så på med Ja-hatten, i sig selv kan det ikke være skidt, at der bliver sendt 20 mio i litteraturens retning!
      vh Frederik

  3. Helt enig, og ideen om samarbejde med idrætsklubber er uhyre nærliggende. Hver sommer kommer tusindvis af børn på DBU fodboldskoler, hvor de for udleveret “gaver” (sponosoreret) bestående af eksempelvis drikkedunk og t-shirt. Hvorfor ikke en bog – eller en qr-kode på et postkort med link til gratis download af en ebog. Ideen er hermed givet videre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s