De danske filmselskaber er havnet i en negativ spiral med færre indtægter og – måske – færre kreative nybrud

Den seneste rapport fra DFI er kedelig læsning. Rapporten hedder “Sundhedstilstanden i dansk spillefilms-produktion” – og den peger på, at produktionsselskabernes indtjeningen viger støt og roligt. At de låses fast i en negativ spiral, hvor der tages færre chancer – og hvor flere og flere rettigheder må afgives fra start for at skaffe finansiering – hvilket igen påvirker muligheden for efterfølgende at tjene penge på de færdige produktioner, da man skal dele overskuddet med flere interessenter.

Læs mere her: http://www.dfi.dk/Nyheder/NyhederFraDFI/2013/Den-ambitioese-danske-filmmodel-er-truet.aspx

Fra DFI’s pressemeddelse:

“Producentforeningen og Det Danske Filminstitut (DFI) har bedt Deloitte undersøge sundhedstilstanden i dansk spillefilmproduktion. Deloitte konkluderer, at den er kritisk. Det er især bekymrende, at indtægterne i en årrække har været faldende på grund af nedgang i dvd-salget og den fysiske udlejning. Fra 2004 til 2011 er producenternes indtægter i forhold til produktionsomsætningen faldet fra 23 øre til 10 øre pr. produktionskrone. Producenterne går i stigende omfang efter at sikre økonomien allerede i finansieringen, og det påvirker risikovilligheden og dermed mangfoldigheden i dansk film.

Deloitte har fundet tegn på, at producenter presses til at afgive fremtidige rettigheder til filmene for at sikre en finansiering her og nu. Når indtægterne er vigende, bliver det endnu vigtigere at få projekterne finansieret up front. Ved at frasælge rettigheder i finansieringsfasen giver produktionsselskaberne afkald på de indtægter, der trods alt kunne opnås.”

Lyder dette bekendt i forhold til bogbranchen? Både ja og nej … bøger har den fordel, at den enkelte produktion trods alt er billigt – set i forhold til at producere end spillefilm. Mangfoldigheden er således sværere at true. Alligevel står det klart, at forlagenes udfordring er den samme som filmselskabernes: der skal findes nye forretningsområder – gerne så hurtigt som muligt. Lad mig klappe en af mine kæpheste i den forbindelse: hvad med ebogsudlån gennem skolebibliotekerne, så eleverne kan læse bøger på mobilen – hvor bliver det af?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s