Danmarks statistik: Danskerne låner flere og flere ebøger via bibliotekerne

I dag har Danmarks Statistik offentliggjort en statistik over biblioteksudlån for 2013 set i forhold til 2012 – fordelt på materialetyper. Resultatet er uhyre interessant – for ja, danskerne lånte flere ebøger i 2013, hvor dette udlån steg med 14%. Men udlån af almindelige papirbøger holdt nogenlunde stand og faldt kun med 3%. For alle andre fysiske materialetyper: film, musik, computerspil – var faldet langt større. Musik faldt med  18%, multimedie (spil) med hele 20% og film med 12%. Ergo, danskerne bruger stadig biblioteket for at få fingre i netop bøgerne – fremfor andre materialetyper – hvad enten de er digitale eller af papir. Det samlede bogudlån i 2013 var på 30 millioner.

Oplevelser er en anden ting, som danskerne i stigende grad bruger bibliotekerne til. Således var der 16.500 arrangementer (fx teater, højtlæsning mv.) på folkebibliotekerne i 2013 mod 14.800 året før. Inden for brugerundervisning (fx it-kurser) var der 10.100 gennemførte lektioner mod 7.500 året før.

Besøgstallet for bibliotekerne var samlet set 36 millioner i 2013 – hvilket svarer til de seneste fem års gennemsnit.

Jeg synes, det er nogle flotte tal, som beviser, at danskerne stadig interesserer sig for litteratur. Og statistikken er et godt argument for at henvende sig til det lokale byråd og sige: læg nu den efterhånden både blodige og rustne sparekniv ned i skuffen igen – danskerne vil gerne både bruge og beholde deres lokale biblioteker.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s