Fremragende anmeldelse af “Monsterbaby” på Børn og Bøger bloggen

9788792789402

Det er Kent Poulsen, som anmelder min bog “Monsterbaby” på Børn og Bøger bloggen. Og han virker stærkt begejstret, heldigvis:

“Det her er der læsere til. Bogen er relativt letlæst og med stor intensitet og tempo, en god portion humor, blodet flyder, grimheden er til at få øje på, og vanviddet driver fortællingen frem.

Dette stærkt suppleret med hæsligkønne illustrationer, som nok skal få de sproglige billeder på plads, hvis det skulle være nødvendigt.

Serien er godt og vel i gang. Tweenlæsere med hang til bloddryppende splatter- og mosterhistorier kan begynde her.”

Læs hele anmeldelsen her

Find billigste pris på “Monsterbaby” her

Reklamer

Min interaktive børnebog “Miki” er anmeldt på “Børn i byen”

storeicon 2Marlene Skau skriver:

“Min søn (læser) bogen igen og igen. Han synes det er sjovt at få stjernerne til at stråle og ulvene til at hyle. Han synes det er synd for Miki, når han bløder og sætter røde fodspor i sneen og glæder sig til, at Miki igen forsones med sin mor. Efter succesen med Miki, skal vi med garanti se os om efter flere interaktive børnebøger.

Læs hele anmeldelsen her:

http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/17206-vi-tester-app-miki-billedbog

“Miki” koster 7 kroner og kan købes på AppStore

Se videoer fra “Miki” her:

Skolerne gør det sgu meget godt – 12-årig anmelder sig frem til begrebet “intertekstualitet”.

enlortforsideEn forfatter er altid interesseret i at blive anmeldt. Men nogle anmeldelser vejer tungere end andre. De bedste anmeldelser er dem, som kommer fra børnene selv. En af de mere usædvanlige indløb på min ebog “En lort med tusind ben” på Saxo.dk. Den kommer fra Daniel på 12 år, som skriver:

“Jeg syntes den var rigtig god fordi den var spændende, sjov og samtidig ikke særlig svær at læse. Der var også intertekstualitet.”

Tak til Daniel … og hans dansklærer 🙂

Se bog og anmeldelse hos Saxo.dk

Bøger til sommerferien: “Max Skræk” er Henrik Einspor i hopla!

Det kan godt være, at drenge ikke gider læse bøger – men de vil gerne læse Max Skræk! Med denne serie i 8 bind, har Einspor ramt den helt rige balance mellem gys, humor, thriller og skolegårdskonflikter. Oplagt ferielæsning for drenge i aldersgruppen 9 – 12 år. Og piger kan også være med. Min 9-årige datter har netop fuldført hele serien.

Hitchcocks “Fuglene” – men omsat til en dansk svinefarm = min gyserbog “Dræbersvin”. Nu er der kommet lektørudtalelse …

Så er der kommet lektørudtalelse på “Dræbersvin” – min gyserbog som Hitchcocks “Fuglene” – omsat til en danske svinefarm. Lektøren Morten Halvskov Jensen kalder bogen letlæst og velskrevet og opsummerer: “Den helt rigtige bog for børn på 12 – 14 år som kan lide en uhyggelig og spændende splatterhistorie.”

Lektøren skriver samtidig at bogen bestemt ikke er for sarte læsere … faktisk udsteder han denne advarsel hele tre gange i løbet af den kortfattede lektørudtalelse. Det må vist være rekord af en slags? Så læs bogen … hvis du tør!

Om Dræbersvin:

Thor og Freja er på ferie på onkel Torbens svinefarm. Men midt om natten lyder der skrig fra stalden. Grisene har ædt forgiftet foder. De er blevet kæmpestore. De har fået sort pels – og lange knivskarpe tænder.
De er blevet dræbersvin.

Bogen fås også (snart) som ebog hos din foretrukne danske netboghandler eller på Ibookstore samt ereolen.dk

Fremragende lektørudtalelse til min seneste bog “Den anden Freja”

Så er der kommet lektørudtalelse på “Den anden Freja”, hvor Ulla Møller blandt andet skriver:

“Historien er bygget op af korte sætninger, der gør den let at læse, det samme gør den åbne typografi. Bogen er spændende, og balancen mellem virkeligheden og det overnaturlige er hårfin. Skildringen af, hvad krig kan gøre ved mennesker, er tankevækkende. Bodil Bang Heinemeier har illustreret med dramatiske træsnit, der rammer bogens stemning præcist.”

Lektøren konkluderer:

“En spændende og velskrevet gyser, hvor forfatteren har mere på hjerte end blot gyset.”

Bogen fås på tryk – men også som ebog til 29 kroner – eksempelvis på ibookstore

Om “Den anden Freja”:

Freja er på kanotur i Sverige sammen med sin mor og sine to små søstre. Men pigerne er ikke alene. Ud af tågen dukker Frank op. Han burde slet ikke være her. Han blev jo spærret inde. For Frank har forsøgt at slå Freja ihjel.
Men Frank er soldat. Og han giver aldrig op.

“Den anden Freja” er en gyser for 3 – 5 klassetrin og udkommer som fjerde bind af Carlsens “Mareridt” serie. Bogen er fornemt illustreret af Bodil Bang Heinemeier.