Malmros tvætter dæmonerne bort – min anmeldelse af “Sorg og glæde” til Dagbladet Børsen

Med “Sorg og glæde” har Malmros givet os den mest opsigtvækkende danske film dette efterår. Næste filmchok bliver Lars von Triers orgasmer 1. juledag. Dén skal nok på tilsvarende vis få vækket de danske biografgængere. Jeg har anmeldt “Sorg og glæde” til Dagbladet Børsen, og skønt filmen var utrolig godt lavet, fik den mig ikke igennem gennem “sorgen” og ind i “glæden”. Det gik ligesom for stærkt fra det tragiske barnedrab til den efterfølgende forløsning. Eller som jeg forsøger at formulere i avisen:

“I denne film sætter Malmros sig temmeligt hårdhændet til doms over sit eget alterego Johannes. Er filmen en renselse for ham? Noget kunne tyde på det, for filmens egentlige ærinde er jo at hylde den kærlighed, som får Johannes til at frelse Signe. Malmros træder med raske skridt træder ud af sorgens skygge og besynger den kærlighed, som overvandt de dystre begivenheder og reddede konens liv. Det kan han gøre som filmmager, fordi han har haft mange år til at forarbejde smerten. Men publikum når ikke at få hjertet og hjerne med i løbet af blot en spillefilms varighed, dertil er tragedien for dyb og sær. Da filmen afsluttes med sørgmodig omend liflig musik, sidder man stadig tilbage med det mentale billede af kniven mod Marias strube.”

(Obs: jeg har senere fortrudt, at jeg skrev at “publikum” ikke får hjertet og hjernen med – jeg skulle blot have referet til et “jeg” – for jeg kan jo ikke vide, hvad publikum tænker, når de ser filmen.)

Se hele min anmeldelse i Dagbladet Børsen 

 

Reklamer

Ken Loach gør det igen – “Angels’ Share” er en fremragende film

Siden jeg som barn så “Kes”, har jeg været fan af Ken Loach. Gang på gang og år efter år har han leveret gode, engagerede og hjertevarme film. Så sent som i sidste uge så jeg “Looking for Eric” med mine døtre på 9 og 11 år. Den film var de med på – skønt den jo på ingen måder kan kaldes en “børnefilm”! og nu har Loach så gjort det igen. Skabt en rigtig fin film – “Angels’ Share”. Jeg gav den fire stjerner i Dagbladet Børsen. Socialrealisme krydser Olsenbanden i denne historie om fire halvkriminelle unge, der beslutter sig for at stjæle et par flasker uhyre kostbar whiskey. Filmen har premiere i dag.

Gud skal nok tilgive Winding Refn – men vil publikum?

Så fik jeg set – og anmeldt – “Only God Forgives” til Dagbladet Børsen. Det blev kun til sølle to stjerner for Nicolas Winding Refns nye film er en langtrukken, prætentiøs affære. Tænk David Lunch uden humor.  Just som Winding Refn fik sig et nyt, ungt og internationalt publikum med “Drive”, taber han det hele på gulvet igen. Ærgerligt.onlygodforgives_glo_other_acc_98a0_bb_5 kopi

20 film du bør se på Viaplay.dk – en filmanmelders bud.

Jeg har her på bloggen tidligere skrevet om Netflix – nu er tiden kommet til at prøvekøre endnu en streamingtjeneste, nemlig viaplay.dk. Teknisk fungerer den lige så fint som Netflix – og jeg fandt masser af filmperler i kataloget. Her komme 20 bud på film, du bør se på Viaplay.dk – alle film jeg tidligere har anmeldt for Dagbladet Børsen:

“Source Code”, David Jones, som tidligere gav os sci-fi hjernevrideren “Moon”, giver her thrillergenren et uhyre originalt tvist.

“Times Crimes”, mange film bliver udråbt til kultfilm uden at være det – det her er den ægte vare – se den!

“Huden jeg bor i” Måske Almodovars bedste film? – I hvert fald en af hans mest besynderlige.

“Animal Kingdom” – denne grumme historie om en australsk low life familie byder på suverænt spil, godt manus og ægte indlevelse.

“The Sweet Hereafter”. Atom Egoyans bedste film.

“Incendies” – da Susanne Bier vandt sin Oscar, var denne film også nomineret i samme kategori. Som dansker hepper jeg på Bier – men “Incendies” er bedre, så er det sagt.

“Take Shelter” – fuldfed undergangsparanoia og fremragende spil af Michael Shannon.

“Sweet Sixteen” – Ken Loach er kongen over britisk socialrealisme, og dette er en af hans mest bevægende film.

“War Horse” – Spielbergs krigsfilm vakler sælsomt mellem det banale og det højstemte – og er den overhovedet for børn? – men den skal alligevel ses.

“Punch-Drunk Love” – måske den eneste gode film, som Adam Sandler har været med i?

“Børnehjemmet” – er du til gys, er denne film et must.

“Lebanon” – denne antikrigsfilm fra Mellemøsten er sørgeligt relevant.

“The Road” – bogen var næsten uudholdelig, og filmen er lige så grum. Men Viggo Mortensen har aldrig været bedre.

“Klassen” – En subgenre i Hollywood er beretningen om den idealistiske lærer, som arbejder på skodskolen i ghettoen og får sine børn “væk fra gaden”. Sådan er det ikke i den franske flm “Klassen” – her er idealismen erstattet af benhård forstemmende realisme.

“Fighter” Nastasha Arthys ungdomsfilm fra 2007 blev sørgeligt overset, da den kom frem. Forhåbentlig får den et lang liv on demand – det fortjener den.

“The Ax” – i disse krisetider byder denne film både på et godt grin og noget at tænke over – for Costa-Gavras film beretter om en mand, der i bogstaveligste forstand vil slå ihjel for at få et job.

“Bad Santa” – drop de nuttede julefilm og nyd et par timer med Billy Bob Thornton som fordrukken julemand.

“Frida” – en mesterlig biopic om en af det 20. århundrede mest fascinerende kunstnere, Frida Kahlo.

7 film du skal se på Netflix – en filmanmelders tip

Netflix er landet i Danmark – udvalget er for lille … lyder det på nettet. Men kig igen. Netflix byder nemlig også på mere obskure filmperler, som du ikke vidste – du gerne ville se. Her kommer en filmanmelders tip til de oversete film på Netflix:

“Lad den rette komme ind” – En socialrealistisk vampyrfilm som tematiserer børns mobning af hinanden – sat i 70’ernes forstadssverige!
“Slanke Sussie” – barok svensk komedie a la Guy Ritchie – da han stadig lavede gode film.
“Chopper” – Eric Bana før han blev stjerne – pragtfuld spil i denne australske gangsterfilm.
“Oldboy” – de laver nogle fantastiske, og fantastisk mærkelige, film i Sydkorea. Se og måb!
“Jægeren” – endnu en koreansk film – mere straight end “Oldboy”, man absolut en dybt original thriller.
“Øjnenes hemmelighed” – Hvornår har du sidst set en argentinsk film? Nyd denne glødende atmosfærefyldte spændingsfilm.
“Happy-go-lucky” – britiske Mike Leigh i det lune hjørne, en dejlig hjertevarm film.

“Headhunterne” holder – med dejlig barok dødsvold a la Coenbrødrene …

Jo Nesbøs “Headhunterne” er en af den slags bøger, man uden problemer kan copy-paste direkte over i et filmmanuskript uden større ændringer. Det har man gjort, og filmatiseringen, som havde premiere i går, er absolut vellykket. Dog er filmen mere humoristisk og morsom end bogen, omend utilsigtet. Bogens mange blodige drab er distribueret ud over 300 sider. I filmens mere komprimerede fortælletid falder voldsscenerne som perler på en snor i blodig slap stick a la Coenbrødrene. Men det generer ikke mig. Filmen var alt i alt forrygende underholdende, jeg uddelte 4 stjerner i Dagbladet Børsen.