Min interaktive børnebog “Miki” er anmeldt på “Børn i byen”

storeicon 2Marlene Skau skriver:

“Min søn (læser) bogen igen og igen. Han synes det er sjovt at få stjernerne til at stråle og ulvene til at hyle. Han synes det er synd for Miki, når han bløder og sætter røde fodspor i sneen og glæder sig til, at Miki igen forsones med sin mor. Efter succesen med Miki, skal vi med garanti se os om efter flere interaktive børnebøger.

Læs hele anmeldelsen her:

http://bornibyen.dk/koebenhavn/articles/17206-vi-tester-app-miki-billedbog

“Miki” koster 7 kroner og kan købes på AppStore

Se videoer fra “Miki” her:

Reklamer

Min interaktive børnebog “Miki” er anmeldt af Julie Arndrup på bloggen “Mors-Apps”

storeicon 2Julie Arndrup skriver blandt andet:

“Det er en sød og fin historie om den lille sneræv Miki, som er kommet langt væk hjemmefra og har slået sig. Vi følger ham på færden hjem til mor og den lune hule, og det er ikke så få udfordringer han må forcere på vejen. Den er spændende, uden at blive for uhyggelig og Agnes var meget opslugt af den. Det var jeg sådan set også… Alle illustrationerne er interaktive og der er både lyde og ting der bevæger sig. Sammen med den fængende historie og den charmerende hovedperson giver det en absolut læseværdig oplevelse til de små iPad brugere og deres forældre.”

Læs hele anmeldelsen her:

http://thejulesrules.dk/miki-en-ebogsapp-for-born/

http://mors-apps.com/2014/01/06/miki-en-ebogsapp-for-born/

“Miki” koster 7 kroner og kan købes på AppStore

“Kessler-effekten” kan nu købes på ibookstore til 29 kroner.

Ebogsudgaven af “Kessler-effekten” ligger nu klar på ibookstore og kan læses på ipad, iphone og ipod touch.

Se bogen på ibookstore her.

Om “Kessler-effekten”:

Kan Martin få sin sindssyge far på ret køl på fire dage? Det skal han. Ellers vil Martins far nemlig gå glip af arven efter millionæren, onkel Falkenberg. Søndag skal de mødes med Falkenberg. Så skal faren for alt i verden ikke snakke om Jordens undergang, global opvarmning og tallet 666. Og fremfor alt skal han ikke tale om Kessler-effekten.
Målgruppe: 4. – 7. klassetrin.
Anmeldelser:
“Her er en bog, der balancerer fint mellem en enkel, men spændende historie, drengens mange bekymringer og så det lidt tossede, der gør det hele morsomt at læse.”
Damian Argimbau, Weekendavisen.
“Som ved de fleste andre af Dürrs bøger er den primære målgruppe drenge og i dette tilfælde i alderen 11-14 år. Bogen har et vist spændingselement, men giver med sin overraskende slutning også stof til analyse samt samtale om fx sindssygdom … (.) Letlæst og velskrevet bog med lidt spænding, overraskelser og muligheder for tolkning, men også med lidt grumt og foruroligende indhold.”
Ole Laursen, lektørudtalelse, DBC
En sær, syret historie (…) som sædvanlig har forfatteren en pointe af alvor.”
Steffen Larsen, Dagbladet Politiken, 4 hjerter.

“De forbyttede tissemænd” er udkommet som ebog – til 29 kroner.

Nu bliver det både fjollet og spændende!

“De forbyttede tissemænd” er historen om Konrad og Lea, som er med klassen på tur til Eksperimentariet. Men Konrad og Lea farer vild og ender i et rum med en mærkelig maskine. Når man trykker på den røde knap, sker der noget. Der kommer et stort, hvidt lysglimt og en brølende lyd.
Derefter stilhed …
Lea og Konrad er okay. Vistnok.
Men noget er bytte rundt …

“De forbyttede tissemænd” henvender sig fra 9 – 12 år som selvlæsning, 6 – 8 år som højtlæsning.

Format: ebogen kan læses på alle apparater og skærmstørrelser.

Anmeldelser:
“Det er en kostelig historie, Morten Dürr har skrevet. Den vil gå rent ind hos målgruppen, drenge i 2.-3. klasse (… ) Lars Gabels illustrationer bidrager på fornem vis til spændingen og frygten.”
Carl Christian Rasmussen, Folkeskolen.

“Det er en sjov og spændende historie, hvor også temaet mobning berøres. Bogens mørke og udtryksfulde illustrationer passer perfekt til historien (…) Spændende, sjov, men også alvor, er omdrejningspunktet for denne udmærkede bog, som er særdeles velegnet til de børn, der er kommet godt i gang med læsningen.”
Boy Olesen, Lektørudtalelse, DBC.

Køb bogen, hvor du køber ebøger:
Apple ibookstore
Saxo.dk
ebogreolen.dk
mubook.dk

Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Mibook.dk
Bog og ide
Digibooks.dk
g.dk
Gutenbog.dk
Hjemve.dk
Williamdam.dk

Her til aften er “En lort med tusind ben” nummer 1 på ibookstore – et rørende smukt syn

Ebogen kan læses på ipad/iphones og  købes på ibookstore til 29 kroner

Bogen er også nr. 1 hos Saxo.dk under ebøger/børn – her koster den ligeledes 29 kroner.

Så kom der hul igennem! Salgstal for ebøger, Forlaget Plot – nov. 2011

Er der lige så meget salg i ebøger – som der er hype omkring dem?

Bedøm selv, Forlaget Plot offentliggør (som måske eneste danske forlag), salgstal for ebøger hver måned. Den eneste kommentar, jeg selv vil knytte til tallene, er blot, at salget er cirka seks til otte gange så godt som tidligere måneder. Dette skyldes primært at Apple Ibookstore er åbnet – samt sekundært at bibliotekernes udlån ereolen.dk er startet.

I denne måned har Plot solgt … trommehvirvel … 216 ebøger.

Salget er fordelt på følgende titler:

“En lort med tusind ben” 93 eksemplarer.
“Erik maler hunden blå” 82 eksemplarer.
“Ille isbjørn fra sidste isflage” 37 eksemplarer.
“Bomben i madkassen” (lydbog) 3 eksemplarer.
“Da Stella mistede håret” 1 eksemplar

Salget er fordelt på følgende salgskanaler (ja, jeg regner udlån gennem ereolen som et salg)

Apple Ibookstore: 146 eksemplarer.
Danske netboghandlere såsom Saxo.dk, Storybag.dk og andre: 36 eksemplarer.
Udlån gennem ereolen: 34 eksemplarer

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du skaffe mine bøger her:

Apple Ibookstore
Diverse danske netboghandlere
ereolen.dk

Min billedbog til ipad “Da Stella mistede håret” er nu tilgængelig gennem ibookstore – til 15 kroner.

“Da Stella mistede håret” er nu udgivet på ibookstore. Ebogen er en billedbog til ipad, iphone og ipod touch med højtlæsning/oplæsning. Den er fornemt illustreret af Charlotte Pardi.

Bogen koster 15 kroner hos Apple Ibookstore

Der er som bekendt visse udfordringer forbundet med at formattere en stor billedbog til ipad’ens skærm. Billedet kan stadig afkodes, men teksten bliver for lille. Derfor har jeg til denne bog valgt at gå en helt anden vej. Nemlig at producere bogen som en lille video med højtlæsning af Christian Damsgaard. Videoen er dernæst blevet indlejret i en epub-ebog. Derved er det stadig en ebog, men man læser den ikke, man hører historien og ser billederne som slides. Jeg synes, det fungerer fremragende – hvad synes du?

De nysgerrige kan downloade en smagsprøve på ibookstore – og skulle man vælge at købe bogen, koster den blot beskedne 15 kroner.

Se mere på itunes her: Da Stella mistede håret – Morten Dürr & Charlotte Pardi

Videoen er producere af Safran film

Om bogen:

I børnehaven skal man have langt hår. Ellers kan man ikke være med til prinsesseleg. Frida gør alt, hvad hun kan, for at være med i legen. Hun klipper håret af sin dukke Stella. Og så klistrer hun Stellas hår fast til sit eget. Nu har Frida langt hår … men hun må stadig ikke være med til prinsesseleg.

En bog om at føle sig udenfor – og om hvordan det hele kan blive godt igen.

Her er en smagsprøve på “bogen”:

Da Stella mistede håret – uddrag from Safran Film on Vimeo.