Mine nye bog hedder “Zombier kysser klamt!” og er netop udkommet

Kiksede Mikkel er chanceløs hos smukke Freja. Så Mikkel må have hjælp, hvis han skal score drømmepigen. Heldigvis møder han alfen Herbert Herman, som får magiske kræfter når han drikker sin egen urin. Men magien slår fejl. En tankbil eksploderer foran skolen. Og nu er Mikkel jagtet af seks zombie-piger, som alle sammen vil kysse …

“Zombier kysser klamt” er netop udkommet på Forlaget Alvilda med illustrationer af Anders Breum. Bogen markerer samtidig starten på en ny serie:

“Joker” – en bogserie om venskaber, forelskelse og konflikter. Bøgerne har alle et vildt og overraskende plot – og masser af grovkornet humor! Læs selv fra 8 år. Højtlæsning fra 6 år.

Også i serien: “En lort med tusind ben”.

“Zombier kysser klamt” vil snart være tilgængelig som ebog.

Køb ebogen til 29 kroner fra ibookstore som ebog til ipod, iphone eller ipad.

Lån bogen som gratis ebog fra ereolen.dk

Reklamer

Hvad sælger ebøger? – salgstal Morten Dürrs ebøger, aug. 2012

Sommerferien bød på et pænt opsving i ebogssalget – trenden forsætter i august. Her har jeg solgt 389 ebøger i regi af mig eget forlag: “Plot”. Salget dækker over omsætning via ibookstore, danske netboghandlere samt udlån via ereolen.

De mest populære titler var:

En lort med tusind ben”  (29 kroner) der i perioden har solgte 59 eksemplarer.

“De forbyttede tissemænd” (29 kroner) der i perioden solgte 147 eksemplarer.

“Bomben i madkassen – lydbog” (8 kr.) der i perioden solgte 80 eksemplarer.

Foruden ibookstore, kan du købe ebøgerne hos danske netboghandlere, eller låne bøgerne hos ereolen.dk samt netlydbog.dk

Lån en gratis lydbog/ebog mens du venter på toget

Ereolen.dk samt netlydbog.dk starter en ny stor landsdækkende kampagne på mandag. 352 plakater ryger op på 42 stationer i Danmark. På plakaterne kan man se diverse bogforsider samt qr-koder til enten lydbogs- ellers ebogsversionen af de pågældende værk. Derefter er det blot at skanne koden med sin iphone for at låne bøgerne. Nemmere bliver det ikke at gå på biblioteket!

En af de bøger, som kan ses på plakaterne, er min lydbog/ebog “Bomben i madkassen”. Men du behøver ikke vente, til du kommer ned på stationen, du kan låne den allerede nu via nedenstående link 😉

“Bomben i madkassen”
Lån som gratis lydbog
Lån som gratis ebog