Min nye bog “Vampyren fra 7.A. – og andre sorte chok” udkommer i dag.

Sjette bind i min og Erik Petris “Sort chok” serie er udkommet i dag. Til forskel fra de andre bøger i serien er “Vampyren fra 7.A.” en novellesamling. Hensigten var at skrive syv vidt forskellige historier – som spænder over drengerøvssplat til det mere sofistikerede psykologiske gys. Hvis du vil have en forsmag på bogen, lyt da til novellen “Vand til blod” som lydbog – den kan høres på min Youtubekanal.

Hør gratis en novelle fra bogen: “Vand til blod” oplæst af Christian Damsgaard

Find billigste pris på bogen/ebogen på bog.nu
vampyreni7aforside

Reklamer

Få min ebog “Zombier kysser klamt!” gratis på ibookstore … indtil d. 21. marts

 

Hent bogen – tryk her!Billede

“Dæmonen fra Notre Dame” anmeldt i Politiken til fire stjerner.

Steffen Larsen har anmeldt “Dæmonen fra Notre Dame” i Politiken (lørdag d. 7 januar), han er glad for bogen, uddeler fire stjerner og skriver blandt andet:

“Der er både hårrejsende spænding, dystre dæmoner og psykologisk indsigt i et sind, som ikke kan følge med mere. Sort bog!”

Hele anmeldelsen kan læses her.

Bogen er udkommet som en del af min gyserserie “Sort chok” – disse bøger fås som ebøger til ipad til 55 kroner – blandt andet hos saxo.dk

Flot anmeldelse af min gyserserie “Sort Chok” på “Himmelskibet”

Mine gyserbøger i serien “Sort chok” er blevet anmeldt af Thomas Winther i tidsskriftet “Himmelskibet”.


Thomas Winther skriver blandt andet:

“Forfatteren Morten Dürr er ikke bange for at lade børnene vide at der er blod inden i mennesker, eller at man dør af at få en økse i hovedet. Sort Chok er en bogserie til børn fra 9-års-alderen, og jeg er sikker på at mange af de børn der er, eller skal til at blive introduceret til det gode gys, vil elske dem.”

Gyserserien “Sort chok”. Den omfatter titlerne: “Øksemorderens kranium”, “Alligatorblod”, “En papfar fra helvede” samt “Dæmonen fra Notre Dame”. Bøgerne kan også fås som ebøger til ipad til cirka 50 kroner. Se en liste over forhandlere her.

Se hele anmeldelsen her:

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=2389

Endnu en flot anmeldelse til “Øksemorderens kranium” – denne gang fra Æseløre.dk

Rikke Dyrhave Nissen anmelder min gyserbog “Øksemorderens kranium” på sin børnebogsblog Æseløre.dk. Og den er hun glad for.

“Øksemorderens kranium er et godt gys. Morten Dürr har skrevet en klassisk gyser, hvor spændingen bygges op og kulminerer, så man til sidst sidder og holder vejret. Historien er tilsat en passende portion genkendelighed og humor – det gør faktisk det hele mere uhyggeligt. En matematiklærer der slagter en hel klasse… chok!

Øksemordernes kranium er en bog, der vil tiltrække mange drenge. Den er uhyggelig, sjov, spændende og fantastisk godt illustreret af Erik Petri.”

Læs hele anmeldelsen her.

Bogen fås som ebog til ipad for cirka 50 kroner – blandt andet fra disse forhandlere:
Saxo.dk
mubook.dk
Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Mibook.dk 

 

 

Min bog “En papfar fra helvede” er ualmindeligt ækel og ulækker! – siger lektørudtalelsen.

Så er der kommet lektørudtalse på min nye bog “En papfar fra helvede”, som er 3. bind i min gyserserie “Sort Chok”.

Lektøren Ulla Møller er på sin vis  glad for bogen og skriver:
“En splatterbog for 9 – 12 årige drenge, der kan lide et letlæst gys. Den vil kunne indfange nogle af de drenge, der allerede er parate til at droppe bogen til fordel for pc’en og andre elektroniske fristelser.”

Dernæst går hun videre til at kalde bogen både velskrevet, letlæst – men konkluderer også:
“handlingen er ualmindeligt ækel og bestemt ikke for sarte sjæle.”

Jeg er fuldstændig enig!

Bogen kan købes på Apple Ibookstore som ebog til ipad

Min gyserserie “Sort chok” er anmeldt til fire stjerner i Politiken, hurra!

Steffen Larsen anmelder min gyserserie “Sort Chok” i dagens udgave af Dagbladet Politiken.

“Morten Dürr plejer at skrive små venlige, konfliktløsende og letlæste historier. Nu går han helt banans i gys og gru … Disse to første sorte chok’er (to bøger) er skrevet med grovfilen i et hastigt, målrettet tempo og fuld af originale indfald. Erik Petris grove farvebomber er bestemt med til at forhøje uhyggen.”

Om bøgerne:

“Øksemorderens kranium”
To drenge bliver tilbudt 1.000 kroner, hvis de kan skaffe et gammelt kranium fra den lokale kirkegård. Det er nemme penge, men det kranium, som drengene får fingre i, viser sig at stamme fra øksemorderen Orla Kofod. Og han vil have sit hoved igen.

“Alligatorblod”
Mikkel og Johan bor i en dødsyg soveby, hvor der aldrig sker noget. Lige indtil Johan stjæler en ampul med genmodificeret alligatorblod fra sin far, forskeren. Johan taber reagensglasset og skærer sig – hans blod blandes med alligatorblodet. Og nu er Johan forandret, han er blevet … noget andet.