Min ebog “Marias dukke” er anmeldt på børnebøger.nu

Julie Arndrup anmelder ebogsversionen af “Marias dukke” på bloggen børnEbøger – (digitale børnebøger, apps og meget mere). Hun skriver blandt andet:

“Bogen egner sig til de 6-8 årige eller ældre. Den er god som udgangspunkt for en snak om materialisme og hvordan børn har forskellige leveforhold, forskellige steder i verden. Min datter på 9 var meget optaget af den, og den har bestemt sat tanker i gang for hende.”

Hele anmeldelsen kan læses her

Bogen kan købes til 15 kroner på ibookstore her

Om bogen:

Maria og hendes bror er hjemløse gadebørn. De samler skrald for at overleve. Hver dag skal de aflevere deres plastik, papir, glas og pap til de voksne. Sådan tjener de penge. Men en dag finder Maria en fin dukke. Den vil hun beholde. Men dukken skal være en hemmelighed – for alt hvad Maria finder, skal jo afleveres til de voksne …

“Marias dukke” er en rørende fortælling om søskendesammenhold i en hverdag fjernt fra dansk virkelighed.

Den trykte udgave er udgivet af Forlaget Høst. Ebogen består af en video med bogens billeder samt oplæsning af forfatteren.

Reklamer