Omelet eller ebog? Prisfald på mine bøger i ibookstore, nu “‘Bomben i madkassen” til 29 kroner

Hvad er bedre end bøger? Det skulle da lige være billigere bøger. Flere af mine ebøger udgivet på Carlsen, er nu sat ned til 29 kroner på ibookstore. Så for prisen på et dusin æg kan du få ebøger til din ipad. Valget er dit. Omelet eller “Bomben i madkassen”!

Køb “Bomben i madkassen” til 29 kroner på ibookstore.

 

Ny version af min e-billedbog “Erik maler hunden blå” – nu med højtlæsning

Skru op for lyden på din ipad! Nu udkommer “Erik maler hunden blå” i opdateret version. Nemlig som e-billedbog med højtlæsning af Christian Damsgaard – og siderne bladrer helt af sig selv. Perfekt underholdning til de 3 – 7 årige, når de keder sig på bagsædet.

“Erik maler hunden blå” er historien om drengen Erik … som maler sin hund blå. Hunden skal vaskes og får en hundekiks som trøst. Det vil Erik også have – men må ikke for sin mor. Så maler han sig selv blå! En lille absurd fortælling om trods, snedighed og stædighed. Om voksenlogik og børnelogik. Med flotte glødende illustrationer af Mads Berg.

Anmeldelser:

“Mads Berg maler med klare farver, mest knaldrød og koboltblå og sort og hvid som kontraster og kanter, og med bred pensel og enkle former i en opsigtsvækkende, sjov og særegen stil. Morten Dürrs tekst er kortfattet, mundret og nutidig.” (4 stjerner, Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende)

 

“Der er flere ting i billedernes udtryk der minder mig en smule om Arne Ungerman. Brugen af lyset fra de hvide flader på siderne og ansigternes udtryk, og så måske fordi den også har lidt tilfælles med Jens Sigsgaards Palle alene i verden, da det er samme type historie, der forsøger at nå frem til en inderkerne i børns tilværelse … (bogen) … vil kunne føre til mange gode samtaler.” (Torben Bråe Olesen, lektørudtalelse, DBC).

Bogen koster 15 (vejl. pris) og kan købes hos disse forhandlere:

Saxo.dk
mubook.dk
Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Mibook.dk
Bog og ide
Digibooks.dk
g.dk
Gutenbog.dk
Hjemve.dk
Williamdam.dk

 

“Kurt Komet” udkommer i dag

Min nye bog “Kurt Komet” udkommer i dag på Forlaget Carlsen. “Kurt Komet” er sci-fi for yngre læsere, actionkomedie i højt tempo. Bogen er tænkt som  højtlæsningsbog for 6 – 8 år, samt selvlæsning fra 9 – 11 år. Bogen er illustreret af Mads Berg og redigeret af Julie Rotne. 152 sider, vejledende udsalgspris 250 kroner.

Bagsidetekst:
“Endelig sker det. Kurt får sin helt egen rumraket. I raketten kan han flyve til galaksens yderste grænse. Han kan besøge de fjerneste planeter, men Kurt sætter kursen mod Fængselsplaneten Stål. Her sidder prinsesse Alice fanget. Nu vil Kurt befri hende.”

Download de første kapitler som gratis smagsprøve: Kurtkometprove

 

Download en gratis smagsprøve på min kommende bog: “Kurt Komet”

Min kommende højt- og selvlæsningsbog “Kurt Komet” udkommer på Forlaget Carlsen d. 15. oktober. Bogen henvender sig til aldersgruppen 6 – 8 år som højtlæsning, samt 9 – 11 år som selvlæsning. “Kurt Komet” handler om Kurt, en kæk dreng som bor i fremtiden, hvor alle flyver rundt i raketter, undtagen Kurt. Han har ingen raket, som den eneste i sin klasse! Men så kommer hans fødselsdag, og faren forærer Kurt en genbrugsraket. Kurt flyver afsted, hurtigere end lys og lyd, og dermed starter problemerne for alvor….

Bogen er illustreret af Mads Berg, udkommer i stift bind og er på 152 sider.

Download denne pdf-fil, hvis du vil læse bogens første par kapitler.

Kurtkometprove

Find billigste pris på bogen her: Bogpriser.dk