Min nye bog “Vampyren fra 7.A. – og andre sorte chok” udkommer i dag.

Sjette bind i min og Erik Petris “Sort chok” serie er udkommet i dag. Til forskel fra de andre bøger i serien er “Vampyren fra 7.A.” en novellesamling. Hensigten var at skrive syv vidt forskellige historier – som spænder over drengerøvssplat til det mere sofistikerede psykologiske gys. Hvis du vil have en forsmag på bogen, lyt da til novellen “Vand til blod” som lydbog – den kan høres på min Youtubekanal.

Hør gratis en novelle fra bogen: “Vand til blod” oplæst af Christian Damsgaard

Find billigste pris på bogen/ebogen på bog.nu
vampyreni7aforside

Reklamer

Vold i læseglædens navn – ondskabens akse går gennem Danmark!

oksemorderenshodeskallenettsidenI Norge har der igennem forsommeren kørt en meget offentlig debat om vold i børnebøger. På barnebokkritikk.no opsummerer Guri Fjeldberg debatten således:

“Vold i læseglædens navn: De sidste ugers voldsdebat viser en ting. Litteraturen er blevet mere voldelig. For børnebøgernes vedkommende viser det sig, at ondskabens akse går gennem Danmark.”

I blogindlægget fremhæver Guri Fjeldberg min bog “Øksemorderens kranium” som et eksempel på denne særligt ondsindede danskavlede børnebogsvold – men hun gør det uden at pege fingre af bogen – så tak for et afbalanceret synspunkt.

Hele indlægget kan læses her.

Øksemorderens kranium – på dansk – kan læses her:

Ibookstore
Saxo.dk
Riider.dk
Booksnob.dk
Ereolen.dk
ebib.dk

Øksemorderen Orla Kofod er løs i Norge!

Så kom “Øksemorderens kranium” ud på norsk via Vega Forlag. Her hedder den “Øksemorderens hodeskalle” 🙂

Er man interesseret i de danske ebogsudgaver af mine gyser i sort chok serien kan disse lånes/købes via ereolen.dk samt ibookstore – eller din foretrukne danske netboghandler.

 

 

Min gyserbog “Dæmonen fra Notre Dame” udkommer i dag.

Så er det blevet tid for fjerde bind i min gyserserie “Sort Chok”. Denne fortælling hedder “Dæmonen fra Notre Dame” og beretter om drengen Rune, der mildt sagt har haft en vanskelig opvækst i en familie, der er spundet ind i en fundamentalistisk kristen selvmordskult. Som den eneste i familien overlever Rune. Men flere år senere indhentes han af fortiden. Det sker på en klassetur til Paris, hvor han kommer til at vække dæmonen fra Notre Dame til live. Og som i forrige bind understøttes gys og humor med fine fandenivoldske tegninger af Erik Petri.

Sort Chok-serien er også udkommet som ebøger og kan købes hos netboghandlerne til cirka 50 kr. per styk.

Saxo.dk
mubook.dk
Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Mibook.dk
Bog og ide
Digibooks.dk
g.dk
Gutenbog.dk
Hjemve.dk
Williamdam.dk

Endnu en flot anmeldelse til “Øksemorderens kranium” – denne gang fra Æseløre.dk

Rikke Dyrhave Nissen anmelder min gyserbog “Øksemorderens kranium” på sin børnebogsblog Æseløre.dk. Og den er hun glad for.

“Øksemorderens kranium er et godt gys. Morten Dürr har skrevet en klassisk gyser, hvor spændingen bygges op og kulminerer, så man til sidst sidder og holder vejret. Historien er tilsat en passende portion genkendelighed og humor – det gør faktisk det hele mere uhyggeligt. En matematiklærer der slagter en hel klasse… chok!

Øksemordernes kranium er en bog, der vil tiltrække mange drenge. Den er uhyggelig, sjov, spændende og fantastisk godt illustreret af Erik Petri.”

Læs hele anmeldelsen her.

Bogen fås som ebog til ipad for cirka 50 kroner – blandt andet fra disse forhandlere:
Saxo.dk
mubook.dk
Booksnob.dk
Storybag.dk
Riidr.dk
Mibook.dk 

 

 

Min bog “En papfar fra helvede” er ualmindeligt ækel og ulækker! – siger lektørudtalelsen.

Så er der kommet lektørudtalse på min nye bog “En papfar fra helvede”, som er 3. bind i min gyserserie “Sort Chok”.

Lektøren Ulla Møller er på sin vis  glad for bogen og skriver:
“En splatterbog for 9 – 12 årige drenge, der kan lide et letlæst gys. Den vil kunne indfange nogle af de drenge, der allerede er parate til at droppe bogen til fordel for pc’en og andre elektroniske fristelser.”

Dernæst går hun videre til at kalde bogen både velskrevet, letlæst – men konkluderer også:
“handlingen er ualmindeligt ækel og bestemt ikke for sarte sjæle.”

Jeg er fuldstændig enig!

Bogen kan købes på Apple Ibookstore som ebog til ipad

Flot omtale af min gyserserie “Sort chok” på Troldspejlet

Min nye gyserserie “Sort chok” er blevt flot omtalt på Troldspejlet, hvor anmeldelsen indledes uhyre lovende:

“Den spændende historie og de skræmmende tegninger i Sort chok skaber en perfekt kombination, der nok skal holde læseren hjemme under dynen en kold vinterdag.”

Hele indslaget kan ses her:

http://www.dr.dk/DR1/Troldspejlet/Boeger/2010/1216141234.htm

“Sort chok” er en serie grumme gysere, som udkommer på Alinea og er illustreret af Erik Petri. Serien består indtil videre af bøgerne “Øksemorderens kranium” samt “Alligatorblod”